• Dansk
    • English

Attraktioner i og omkring Vejle

Attraktioner i Vejle by og omegn

attraktioner vejle - Spinderihallerne

Vejle er en by, der har noget for alle.
Byens vartegn, Bølgen, står som et arkitektonisk eksempel på foreningen af bylivet og naturen.

I byen er der kort mellem de kulturelle oplevelser, og gågaden er fuld af hyggelige caféer og shoppingmuligheder.

De naturskønne områder i Vejle Ådal byder til hyggelige vandre- og cykelture. Medbring en madpakke og spis i det fri eller tag fiskestangen med og fang selv frokosten.

Læs mere om Vejle by her.


 

Givskud Zoo – KOM TÆT PÅ DYRENE

GIVSKUD ZOO

I Givskud Zoo kan du se løver, gorillaer og mere end 700 andre dyr. Tag på næsehornssafari, se ulvene blive fodret eller oplev Danmarks største dinosaurudstilling.

Vi kan hjælpe dig med at finde billetter og gode tilbud, og I kan gå ind og se alle de spændende aktiviteter, der sker på dagen, hvor I skal i Givskud Zoo.

Besøg Givskud Zoo her.


 

LEGOLAND MÆRK SUSET I MAVEN

LEGOLAND

Oplev Danmarks mest kendte og elskede forlystelsespark blandt børnefamilier. LEGOLAND® har noget for enhver smag og alder, uanset om du mest er til action eller hygge. Prøv fx at gå igennem det hjemsøgte hus, gå på opdagelse i Piratland eller oplev hele verden bygget af LEGO®klodser i Miniland.

Planlæg jeres dag i LEGOLAND® og se, hvordan I nemt kommer frem og tilbage fra Danhostel Vejle. LEGOLAND er en af de meste populære attraktioner i Vejle og omegn.

Besøg LEGOLAND her.


 

ØkolarietBLIV KLOGERE, MENS I HAR DET SJOVT

attraktioner vejle - Økolariet

Økolariet er et enestående udstillings- og videncenter, og ligger i hjertet af Vejle centrum. Her kan I blive klogere på vores planet og blandt andet lære om natur, miljø, energi, klima, kost, sundhed og innovation.

Besøg Økolariet her.


 

Gorilla Park Vejle – BLIV GORILLA FOR EN DAG

Sving dig fra træ til træ på bedste junglemanér og prøv alle de sjove aktiviteter på den over 2 km lange klatrebane. I bliver udfordret både mentalt og fysisk, når I kaster jer ud i Tarzansvinget, svævebanen, base jumping og meget mere. En af de mere aktive attraktioner i Vejle.

Her kan I gå ind og læse mere om klatreparken og spare penge ved at booke jeres billetter på forhånd.

Besøg Gorilla Park her.


 

Kongernes Jelling – DANMARKS DÅBSATTEST

”Kong Harald opførte dette gravmæle efter Gorm, hans far og Thyra, hans mor, Harald der vandt Danmark – det hele – og Norge og gjorde danerne kristne”

Sådan står det på Jellingestenen, som Vikingekongen, Harald Blåtand, fik opført i år 965. Ved stenen finder du også Dronning Thyras mindesten, to store gravhøje og en flot kirke. Tilsammen udgør de et monumentområde, der i 1994 fik en velfortjent plads på UNESCO’s verdensarvsliste.

Læs mere om Jelling-monumenterne her.


 

Bindeballe Købmandsgård – KØB IND PÅ DEN GAMMELDAGS MÅDE

Bindeballe Købmandsgård er det omvendte af de discountbutikker, vi normalt handler i. Her er der ingen stress og tilbudsræs, men derimod en masse spændende indkøbsvarer af en helt særlig kvalitet og tidsånd.

Købmandsgården fungerer både som museum og butik, og du kan derfor både lære om købmandslivet i 1897 og rent faktisk købe de varer, som de brugte i gamle dage.

Besøg Bindeballe Købmandsgaard her.


 

Musikteatret – KONCERTER, STAND UP OG TEATER

attraktioner vejle

Få en kulturel oplevelse på ferien i Vejle Musikteater, hvor I bl.a. kan se musicals, koncerter, stand up eller være en del af de populære open air arrangementer, som ofte byder på store musiknavne.

Se her, hvilke forestillinger, koncerter og arrangementer der er i Vejle Musikteater, mens I er på ferie. Det kan betale sig at være i god tid med billetter.

Besøg Museikteatret her.


 

Vejle Kunstmuseum – KUNST ER FOR ALLE

attraktioner vejlemuseum

Er I interesserede i kunst og kultur, så er Vejle Kunstmuseum fuld af gode oplevelser. Kombinationen af moderne og klassiske udstillinger gør museet spændende for hele familien – også dem som foretrækker selfies frem for oliemalerier. Der er gratis adgang til alle Vejle Kunstmuseums udstillinger, og I har også mulighed for at få en gratis rundvisning på kulturmuseet.

Besøg Vejle Kunstmuseum her.


 

Give Egnsmuseum – TILBAGE TIL FORTIDEN

attraktioner vejle

På Give Egnsmuseum er det som at rejse tilbage i tiden og se, hvordan verden så ud før moderne digitalisering og teknologi. Udstillingsrummene er indrettet, så de er tro mod tidsperioden, og i det historiske køkken kan I få forfriskninger.

Besøg Give Egnsmuseum her.


 

Dyrehaven – KOM TÆT PÅ DYRENE I NATUREN

I et af Vejles smukkeste områder ligger Dyrehaven, hvor mere end 50 dådyr går rundt og græsser. De er vant til gæster og vil gerne lade jer komme helt tæt på, så tag frokosten med og spis den i naturen blandt dyrene.

Besøg Dyrehaven her.


 

LIDO Biografen – SE EN GOD FILM

attraktioner vejle - LIDO

Får I lyst til en dag eller aften i biografens hyggelige mørke, har Lido biografen med alle de nyeste film noget for både børn og voksne. Biografen ligger lige ved gågaden i Vejle Centrum, så I nemt kan kombinere biografturen med frokost eller aftensmad på en af Vejles hyggelige caféer og restauranter.

Se filmkalenderen i Lido biografen her.


 

Spinderihallerne

attraktioner vejle - Spinderihallerne

Spinderihallerne i Vejle er et af Danmarks største udviklings- og innovationsmiljøer. Her mødes kreative iværksættere, etablerede virksomheder, viden- og kulturinstitutioner samt det offentlige.

Spinderihallerne er beliggende i en historisk industribygning, der danner rammen om et virksomhedsmiljø med cirka 60 kreative virksomheder, en række kunstnere, foreninger og flere kulturinstitutioner.

Læs mere om arrangementer i Spinderihallerne her.


 

Fjordenhus

attraktioner vejle - Fjordenhus

Fjordenhus er Olafur Eliassons ikoniske bygning på Vejles havnefront. Bygningen er den verdenskendte kunstners første bygningsværk og allerede et kendt vartegn for Vejle. Der er offentlig og gratis adgang til Olafur Eliassons kunstværker i stueetagen alle dage kl. 7-24. Det er også muligt at få en guidet tur i bygningen.

Læs mere om Fjordenhus her.


Det var vores bud på nogle af de bedste attraktioner i Vejle by og omegn – Book din overnatning på Danhostel Vejle her.