Smag & kultur i Vejle – oplevelser du kan snuppe under et ophold på Danhostel Vejle

Vejle er mere end en hyggelig by omgivet af skov og fjord – den er også en levende kultur- og madby med stærke, lokale ildsjæle og unikke oplevelser.

I fjor hyldede Vejle Amts Folkeblad, Ugeavisen Vejle og City Vejle nogle af byens mest populære og inspirerende aktører i Byens Bedste 2024. Der blev kåret vindere i 12 kategorier – lige fra bedste shopping til byens gastronomiske højdepunkter.

Vi har samlet vinderne herunder – dem kan du nemt besøge under dit ophold hos Danhostel Vejle. Har du endnu ikke booket? Så kan du gøre det her og glæde dig til et hyggeligt og billigt ophold med masser af inspiration inden for rækkevidde.

Danhostel Vejle
Danhostel Vejle ligger seks kilometer fra centrum, hvor der er masser af smags-, shopping- og kulturoplevelser.

Byens Bedste Kultur- og Turistoplevelse: Vejle Musikteater

Inden nytår 2026 kan du opleve store musicals som Skønheden og Udyret og Fame, men også standup, foredrag og events som brudekjoleshow og operaaftener. Se programmet her: vejlemusikteater.dk/program

Byens Bedste Spiseoplevelse: Restaurant Nögen

Et bæredygtigt spisested, hvor kvalitet og grønne principper går hånd i hånd. Beliggende i Orla Lehmannsgade.

Læs mere om menuen her: noegen.dk/vejle

Byens Bedste Service: Kokkens Pølsevogn

Jess Halling og hans team leverer god gammeldags dansk service med et smil i denne gourmet pølsevogn. Pølserne er lige så populære som manden bag disken – besøg én af de to lokationer i byen. Se mere her: kokkenspoelsevogn.dk

Byens Bedste Spire: La Nouvelle

Vejles nye luksuskonditori, åbnet i juli 2024 af Jeanett Ansbjerg, byder på kager, der både er smukke og smager himmelsk. Tag et kig på: lanouvelle.dk

Byens Bedste Ildsjæl: Folmers Mikrobageri

Bagt med kærlighed i Rådhuspassagen – her finder du surdejsbrød og bagværk fra bageren, som mange i byen roser. Du kan læse mere på: folmers-mikrobageri.dk

Byens Bedste Gå-i-byen-sted: Paladspassagen Social Dining & Orlas Poolbar

Spis dig gennem små madkoncepter og slut af med et spil pool og gode drinks. Her summer det af liv og smagsindtryk. Få et overblik: paladspassagen.dk

Byens Bedste Specialbutik: Osteriet

Et mekka for osteelskere. Her finder du både danske specialiteter og importerede oste fra hele Europa. Læs mere på osteriet-vejle.dk

Byens Bedste Sundhed og Velvære: DGI Huset Vejle

Svømmehal, fitness, holdsport og velvære midt i byen – perfekt hvis du vil kombinere ferie med bevægelse. Se de mange muligheder på dgihusetvejle.dk

Shopping-vindere i 2024

  • Til boligen: Sinnerup
  • Til ham: Poul Iversen Menswear – Torvegade
  • Til hende: A’POKE – Søndergade
  • Dagligvarer: Føtex på havnen

Et ophold med det hele

Hos Danhostel Vejle bor du i rolige, grønne omgivelser – men kun en kort køretur fra byens mange oplevelser. Vores gæster nyder godt af gratis parkering, familieværelser og en afslappet atmosfære. Uanset om du er til gourmet, kultur, shopping eller aktiviteter, så er der ikke langt til det.

Glæd dig allerede til næste gang!

Byens Bedste vender tilbage i 2025 – og det hele kulminerer med en ny prisfest den 8. november 2025. Måske er der nye steder, du kan opleve? Indtil da: Nyd årets vindere og alt det, Vejle har at byde på. Vi hjælper gerne – spørg i receptionen eller kontakt os før dit ophold.